Om Alder Bedst

Alder Bedst er et fælles program - en bevægelse - for alle i Horsens Kommune, der vil være med til at skabe rammerne for et godt seniorliv.

Ældre er én af fremtidens vigtigste ressourcer.

- derfor er Alder Bedst mere aktuelt end nogensinde før.

Nutidens ældre har ikke lyst til at læne sig tilbage, men vil derimod gerne vil have indflydelse og være noget for andre. Vi har derfor skabt Alder Bedst - en bevægelse hvor vi i fællesskab vil skabe rammerne og mulighederne for at alle kan få et godt ældreliv. Ideen bag Alder Bedst er at ældre hjælper ældre.

Til det har vi brug for din hjælp, dine input - dit engagement!

Du står med den viden, erfaring og måske overskud af tid, som samfundet har så hårdt brug for.

  • Horsens Kommune vil i første instans fungere som facilitator for de, forhåbentligt mange, gode forslag og initiativer, I vil byde ind med for at kunne skabe et godt og aktivt seniorliv for alle.
  • På baggrund af de mange input, vi har fået af alle jer derude, når vi har talt om bevægelsen, har vi udformet 5 temaer, som vi vil arbejde ud fra i den kommende tid:
  1. FRA ARBEJDSLIV TIL AKTIVT SENIORLIV 
    Hvad skal man lave, når man holder op med at arbejde? Hvordan forbereder man sig på den forandring, og hvordan holder man sig i form mentalt og fysisk?

  2. TEKNOLOGIER OG SMARTE LØSNINGER
    Hvilke nye teknologier er der, som man kan anvende i hjemmet og dermed få et mere selvstændigt liv?

  3. DE STORE (LIVS)SPØRGSMÅL
    Hvad sker, når man bliver "gammel" - hvad sker der, når man ikke længere kan klare sig selv og/eller ikke længere kan bo i egen bolig?

  4. LOKALSAMFUND OG NABOSKAB
    Hvordan er vi noget for hinanden, og hvordan kan vi enten give eller modtage hjælp?

  5. REJSER, KULTUR OG NATUR
    Hvordan skabes fællesskaber og oplevelser både lokalt, nationalt og internationalt?

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt os

Koordinator for Alder Bedst

Udviklingskonsulent 

Julie Stounbjerg 
Telefon direkte: 76 29 36 62 
julje@horsens.dk