Gå til hovedindhold

Sådan blev AlderBedst bevægelsen skabt

  • Læs op

Indhold

    2023: Horsens Holder AlderBedst event
    Horsens Holder AlderBedst afholdes for første gang som en del af en 4-dages festuge i Horsens. Vitus Bering Parken danner smukke rammer for inspirerende oplæg, livsglæde, fællesskabende aktiviteter og spændende debatter, der giver inspiration til, hvordan man kan skabe et godt og (pro)aktivt liv i en moden alder. Arrangementet AlderBedst er skabt i samarbejde mellem en lang række af byens fælleskaber, frivillige foreninger og organisationer, Seniorrådet i Horsens og Horsens Sund By. Find AlderBedst aktiviteter på horsensholder.dk og på Horsens Sund Bys Facebook begivenheder. Vi glæder os til at møde dig til en skøn dag!

    2018: Frokostmøder, gadekampagne og fremtidsplanlægning
    2018 var spækket med aktiviteter og happenings i AlderBedst regi. Vi afholdte blandt andet to frokostmøder; ét i Brædstrup og ét i Horsens, hvor seniorer var inviteret til at komme med inspiration og input til Alder Bedst bevægelsen. Deltagerne udtrykte stor interesse i at blive "Alder Bedst-ambassadører".I august/september stod repræsentanter fra Velfærds- og Sundhedsudvalget samt Ældrerådet på Sønderbrogade og andre steder i kommunen, som et led i vores gadekampagne. Vi fik en snak med borgere i alle aldre om, hvad det gode seniorliv er. Alle, der deltog i vores happening, fik mulighed for at skrive deres bud på et godt seniorliv på fortrykte skilte.Vi planlagde AlderBedst i 2019-2021 - herunder 5 temaer, som vi vil arbejde med. 

    2017: AlderBedst konferencen 
    Vi slog dørene op for et heldagsarrangement i Insero Atrium med Alder Bedst konferencen. Fokus var på seniorer, som aktive og sociale mennesker, der ønsker at bidrage, opleve og udfolde sig. Engagerede frivillige, ildsjæle og virksomheder mødte op og indtog scenen, mens kommunen havde værtsrollen. 

    2012: Fremtidsværksted
    Vores allerførste aktivitet i Alder Bedst var et fremtidsværksted i 2012 på FÆNGSLET. Her deltog en stor gruppe engagerede ældre.Ud fra fremtidsværkstedet lavede vi en handleplan med prioriterede områder for Alder Bedst-indsatsen, som de respektive udvalg har arbejdet med i perioden 2012-2016.