Gå til hovedindhold

Hvad er AlderBedst?

AlderBedst er et fælles program - en bevægelse - for alle i Horsens Kommune, der vil være med til at skabe rammerne for et godt seniorliv.

  • Læs op

Indhold

    Seniorer er vigtige for samfundet 

    - derfor er AlderBedst mere aktuelt end nogensinde før.

    Nutidens seniorer er aktive og vil gerne have indflydelse og være noget for andre. Derfor har vi skabt AlderBedst - en bevægelse, hvor vi i fællesskab vil skabe rammerne og mulighederne for at alle kan få et godt seniorliv. Ideen bag Alder Bedst er, at seniorer hjælper seniorer.

     

    Til det har vi brug for din hjælp, dine input - dit engagement!

    Du står med den viden, erfaring og måske overskud af tid, som samfundet har så hårdt brug for.

    • Horsens Kommune er facilitator for de mange gode forslag og initiativer, I byder ind med for at kunne skabe et godt og aktivt seniorliv for alle.
    • På baggrund af de mange input, vi foreløbig har modtaget, er udformet 5 temaer, som vi arbejder med:
    1. FRA ARBEJDSLIV TIL AKTIVT SENIORLIV 
      Hvad skal man lave, når man holder op med at arbejde? Hvordan forbereder man sig på den forandring, og hvordan holder man sig i form mentalt og fysisk?

    2. TEKNOLOGIER OG SMARTE LØSNINGER
      Hvilke nye teknologier er der, som man kan anvende i hjemmet og dermed få et mere selvstændigt liv?

    3. DE STORE (LIVS)SPØRGSMÅL
      Hvad sker, når man bliver "gammel" - hvad sker der, når man ikke længere kan klare sig selv og/eller ikke længere kan bo i egen bolig?

    4. LOKALSAMFUND OG NABOSKAB
      Hvordan er vi noget for hinanden, og hvordan kan vi enten give eller modtage hjælp?

    5. REJSER, KULTUR OG NATUR
      Hvordan skabes fællesskaber og oplevelser både lokalt, nationalt og internationalt?

    Se lignende sider